Betalingsfrister og kreditorpolitik i dansk erhverv

Betalingsfrister og kreditorpolitik i dansk erhverv: hvorfor det er et likviditetsspørgsmål

Nationalbankloven af 1936 fastlægger, at bankens formål er »at opretholde et sikkert pengevæsen her i landet samt at lette og regulere pengeomsætning og kreditgivning«. Nationalbanken beskriver i dag sine tre primære opgaver som stabile priser, stabilitet i den finansielle sektor og sikre betalinger.

Betalinger er ikke en privatsag mellem to parter, men en del af infrastrukturen, som både kreditor og debitor afhænger af. Faste betalingsfrister og skriftlige kreditorvilkår hører derfor til den almindelige økonomistyring – ikke kun til juraen.

I analysen Finansiel stabilitet stiller Nationalbanken et krav: »Selv under en krise skal kunder fortsat kunne låne penge til sunde og kreditværdige projekter og kunne foretage og modtage betalinger.«

For en virksomhed betyder det at holde styr på to ting: hvem man selv skylder penge, og hvornår de skal betales, og hvem der skylder virksomheden penge, og om de kan betale. Frister og kreditvilkår skal stå skrevet ned, før de bliver aktuelle – ikke først når en faktura er forfalden.

Guiden dækker to spor: offentlige betalingsfrister og private kreditorvilkår. De offentlige frister er moms den 1. december, A-skat og am-bidrag efter registrering samt de særlige datoer for kommuner, regioner og andre offentlige myndigheder. De private instrumenter er kontrakter, skabeloner og beregnere.

De offentlige betalingsfrister i dansk erhverv er moms, A-skat og am-bidrag. De private aftalevilkår er virksomhedens egne: kontrakter, skabeloner og beregnere, som Dansk Erhvervs SMV-portal samler under »Kontrakter og skabeloner« og »Beregnere«.

Skat samler de offentlige frister under »Betaling og frister« og »Betaling og skattekonto« med indgangene »Se alle betalingsfrister« og »Betaling til Skattekontoen«. Under Moms findes »Frister: Indberet og betal moms«. Sektionen »Frister for virksomheder« har funktionen »Vælg frister«, og genvejene »Bogføringsguiden« og »Momsfrist den 1. december« ligger samme sted.

Kreditorpolitikken har to ben: de offentlige betalingsfrister for moms, A-skat og am-bidrag og virksomhedens egne kreditvilkår over for kunder og leverandører. De offentlige datoer findes hos Skat; de private aftaler og skabeloner findes i Dansk Erhvervs SMV-portal.

En betalingsfrist er kun styrbar, hvis den er skrevet ned. Kontrakter, skabeloner og beregnere hører derfor sammen med overvågningen af Skattekontoen.

Konkrete datoer og værktøjer med navn er moms den 1. december, Skats »Se alle betalingsfrister« og »Betaling til Skattekontoen« samt Dansk Erhvervs »Kontrakter og skabeloner« og »Beregnere«.

Kreditorpolitikken skal skelne mellem offentlige frister og private kreditvilkår. Offentlige frister er moms, A-skat og am-bidrag. Private kreditvilkår er virksomhedens egne aftaler med kunder og leverandører, nedskrevet i skabeloner og fulgt via Skattekontoen.

Offentlige betalingsfrister: moms, A-skat og am-bidrag

De offentlige betalingsfrister, der kan lægges i kalenderen med navn, er: moms den 1. december; A-skat og am-bidrag efter registrering som SMV eller fremrykket betaling - stor virksomhed; kommuner og regioner senest den første bankdag; andre offentlige myndigheder den sidste bankdag for bagudlønnede og den første bankdag for forudlønnede. Eksempel: 1. februar.

Genvejen »Momsfrist den 1. december« angiver datoen i sit navn: den 1. december. Under Moms findes indgangen »Frister: Indberet og betal moms«.

Skat har også indgangene »Frister: Indberet og betal moms«, »Moms: Sådan gør du«, »Fradrag for moms« og »Se alt om moms«. Momsfristerne samles under disse momssider.

Fristerne for A-skat og am-bidrag afhænger af, hvordan virksomheden er registreret, fx som SMV eller fremrykket betaling - stor virksomhed.

Ud over moms rummer Skats erhvervsside genveje til »Lønsumsafgift«, »Punktafgifter på energi, øl, chokolade, spil og lign.« og »Moms på undervisning i motion, musik og sang«.

Fristerne for at indberette og betale A-skat og am-bidrag afhænger af registreringen. På registreringsbeviset står der enten »små og mellemstore virksomheder (SMV)« eller »fremrykket betaling - stor virksomhed«. Skat opdeler sine frister efter disse to registreringer.

Er man i tvivl om sin registrering, findes svaret på det aktuelle registreringsbevis: log på TastSelv Erhverv, vælg Profil- og kontaktoplysninger > Se registrerings- og ophørsbevis > Hent registreringsbevis, og se under A-skat eller am-bidrag.

For SMV og fremrykket betaling - stor virksomhed findes fristerne på Skats side »Frister: Indberet og betal A-skat og am-bidrag«, hvor de er opdelt efter de to registreringer.

For offentlige myndigheder er fristerne særlige. Disse arbejdsgivere er registreret med både forudlønnede og bagudlønnede medarbejdere og skal indberette til eIndkomst to gange hver måned.

For kommuner og regioner skal A-skat og am-bidrag betales senest den første bankdag. A-skatten og am-bidraget for bagudlønnede for januar og forudlønnede for februar har eksempelvis betalingsfrist den 1. februar.

For andre offentlige myndigheder skal beløbene for bagudlønnede medarbejdere betales den sidste bankdag i den måned, lønnen udbetales for. For forudlønnede medarbejdere er fristen den første bankdag i den måned, lønnen udbetales for.

Der løber renter på beløbet, du skylder, fra periodens oprindelige betalingsfrist. Det gælder også, hvis indberetninger før den 1. juli 2023 korrigeres. Betalingsfristen på 14 dage ophørte fra og med den 1. juli 2023.

Du kan få en rykker, selvom du har betalt A-skat og am-bidrag, hvis virksomheden skylder penge på andre områder, fx moms. Skyldige beløb dækkes fra Skattekontoen i den rækkefølge, som de forfalder.

Betaling kan ske via Leverandørservice, når du indberetter via eget lønsystem eller eIndkomst. Ved LetLøn skal du tilmelde Overførselsservice både i LetLøn og hos udbyderen.

På Skattekontoen kan du se betalingen cirka 2-3 hverdage efter, du har betalt. Efter indberetningsfristen kan der gå 2-3 hverdage, før beløbene for A-skat og am-bidrag kan ses på Skattekontoen.

Skat samler betalingsfristerne under »Betaling og frister« og »Betaling og skattekonto«. Her ligger den samlede oversigt »Se alle betalingsfrister« og betalingen til Skattekontoen. Under Moms findes indgangen »Frister: Indberet og betal moms«.

De offentlige datoer lægges i kalenderen sammen med leverandør- og kundefrister.

Datoer med navn er moms den 1. december og A-skat/am-bidrag for kommuner og regioner senest den første bankdag. Eksemplet med frist den 1. februar dækker bagudlønnede for januar og forudlønnede for februar.

For andre offentlige myndigheder er fristen den sidste bankdag for bagudlønnede og den første bankdag for forudlønnede. Offentlige arbejdsgivere indberetter til eIndkomst to gange hver måned.

For SMV og fremrykket betaling - stor virksomhed ligger fristerne opdelt på Skats side »Frister: Indberet og betal A-skat og am-bidrag«. Registreringen står på registreringsbeviset under A-skat eller am-bidrag.

Kreditorpolitik med aftaler og skabeloner: få vilkårene ned på papir

Dansk Erhvervs SMV-portal samler guides og værktøjer til mindre virksomheder om ansættelse, løn, arbejdsmiljø og eksport. Til kreditorpolitikken er især to dele relevante.

»Kontrakter og skabeloner« hjælper med at få de vigtigste aftaler og vilkår på plads. »Beregnere« dækker blandt andet sygefravær, opsigelse og fratrædelse samt minimalerstatning og fratrædelsesgodtgørelse.

»Beregn sygefravær« viser, hvad sygefraværet koster. »Beregn minimalerstatning« afgør, om en fritstillet medarbejder har ret til løn ud over minimalerstatningsperioden. »Beregn fratrædelsesgodtgørelse« viser, om medarbejderen har ret til fratrædelsesgodtgørelse.

Pointen med skabeloner og beregnere er, at forpligtelserne bliver kendte, før de forfalder. En opsigelse udløser et beregningsgrundlag for fratrædelsesgodtgørelse, og et sygefravær udløser en beregnet omkostning. Begge dele påvirker den likviditet, der skal dække virksomhedens øvrige betalinger.

Når aftaler og betalingsvilkår ligger fast i et dokument, kan virksomheden planlægge, hvornår pengene skal være der. Så opdager man ikke forpligtelsen først, når kravet kommer.

For medlemmer af Dansk Erhverv er der adgang til rådgivning om spørgsmål i driften, herunder juridisk rådgivning om personaleforhold og grundlæggende erhvervsjura. Rådgivningen bliver typisk nødvendig, når et aftalevilkår skal fortolkes, eller en betalingsaftale er på vej til at blive misligholdt.

SMV-portalen rummer desuden indgange som »Ansættelse og rekruttering«, »Løn«, »Arbejdsmiljø«, »Opsigelse«, »Eksport« og »Markedsføring« samt »Kurser og events«. Portalen dækker også GDPR, ESG, barselsregler og eksportcertifikater.

Kreditorpolitikken skal have aftalevilkår for sygefravær, opsigelse, fratrædelse, minimalerstatning og fratrædelsesgodtgørelse. »Kontrakter og skabeloner« er indgangen til de vigtigste aftaler og vilkår.

Kreditorpolitikken skal have kreditvilkår ned på papir. »Kontrakter og skabeloner« er indgangen til de vigtigste aftaler og vilkår, og »Beregnere« giver beløb for sygefravær, opsigelse og fratrædelse.

Når et aftalevilkår skal fortolkes, eller en betalingsaftale er på vej til at blive misligholdt, kan medlemmer få juridisk rådgivning om grundlæggende erhvervsjura. Rådgivningen dækker også personaleforhold.

Misligholdelse af en betalingsaftale kræver, at vilkårene er kendt på forhånd. Derfor er skabeloner og beregnere en del af kreditorpolitikken.

For kunder og leverandører er det skabelonerne, der får betalingsvilkårene ned på papir. For personaleforhold er det beregnerne, der gør forpligtelserne kendte.

Navngivne værktøjer i SMV-portalen er »Kontrakter og skabeloner«, »Beregn sygefravær«, »Beregn minimalerstatning« og »Beregn fratrædelsesgodtgørelse«. De tre beregnere vedrører personaleforhold, ikke kreditvilkår over for kunder og leverandører.

Kreditorpolitikken over for kunder og leverandører skal bygge på »Kontrakter og skabeloner«. Portalen navngiver også indgange som »Ansættelse og rekruttering«, »Løn«, »Arbejdsmiljø«, »Opsigelse«, »Eksport« og »Markedsføring«.

Medlemskab af Dansk Erhverv giver juridisk rådgivning om personaleforhold og grundlæggende erhvervsjura. Det er relevant, når et aftalevilkår skal fortolkes, eller en betalingsaftale er på vej til misligholdelse.

Betalingsberedskab: flere betalingsløsninger og kontanter

Nationalbanken anbefaler borgere at have flere forskellige betalingsløsninger til rådighed. Der kan opstå situationer, hvor en eller flere betalingsløsninger ikke virker som normalt. Det kan være lokale, kortvarige forstyrrelser i en enkelt forretning eller butikskæde, eller nationale, længerevarende hændelser.

Konkret anbefales mindst to fysiske betalingskort fra forskellige kortmærker blandt de mest udbredte i Danmark: Dankort, Mastercard eller Visa. Man skal kunne huske pinkoderne til dem.

Har husstanden to kort, der kombinerer to mærker (co-badged) som Visa/Dankort eller Mastercard-Dankort, anbefaler Nationalbanken at anskaffe et betalingskort fra enten Mastercard eller Visa.

Derudover anbefaler Nationalbanken et mindre beløb i kontanter. Pejlemærket er 250 kr. pr. person i husstanden, afhængigt af hvor meget man forventer at skulle købe. Man vurderer selv, om behovet er større.

Endelig anbefales en betalingsløsning på mobilen, der foretager kontooverførsler, eksempelvis MobilePay eller mobilbank. Ved forstyrrelser i kortbetalingssystemerne eller mistet internetforbindelse kan man ofte betale offline med fysiske betalingskort fra Dankort, inklusive Visa/Dankort og Mastercard/Dankort, samt de fleste betalingskort fra Mastercard. Det kan kræve brug af pinkode.

Man kan søge information hos sin bank om, hvorvidt et Visa- eller Mastercard-kort kan anvendes offline. Har man svært ved at huske pinkoden, kan man gratis printe en pinkodehusker fra de fleste bankers hjemmeside.

Nationalbanken har offentliggjort anbefalinger til borgere om betalingsberedskab.

For en virksomhed kan betalingsberedskab dog være et relevant tema i den almindelige økonomistyring, herunder evnen til at betale leverandører og medarbejdere, hvis en betalingsløsning ikke virker.

Anbefalingerne på dette område er rettet til borgere og husstande.

Navngivne elementer er mindst to fysiske betalingskort fra Dankort, Mastercard eller Visa, 250 kr. pr. person i kontanter og MobilePay eller mobilbank. Co-badged Visa/Dankort eller Mastercard-Dankort bør suppleres med et kort fra Mastercard eller Visa.

Betalingsberedskab for virksomheder – anbefalinger fra Nationalbanken

Når usikkerheden stiger: likviditet, kredit og betalingskæder

I analysen »Global usikkerhed påvirker den finansielle sektor« (3. juni 2025, nr. 13) beskriver Nationalbanken, at de finansielle markeder har været præget af store udsving. Udsvingene skyldes højere amerikanske toldsatser og usikkerhed om udsigterne for den globale økonomi.

Nationalbanken skriver også, at en tilbagegang i den globale handel og den økonomiske vækst vil påvirke danske virksomheder og husholdninger. Samtidig vurderer Nationalbanken, at bankerne er i en god position til at håndtere eventuelle tab fra handelskonfliktens effekter på dansk økonomi.

Det skyldes både den aktuelt høje indtjening og den finansielle regulering, som siden finanskrisen har styrket bankernes robusthed. Analysen peger også på, at den geopolitiske situation fortsat påvirker cybertruslen og understreger vigtigheden af at styrke cyberrobustheden i den finansielle sektor.

For den enkelte virksomhed er konsekvensen, at både betalingsevnen og adgangen til at få sine tilgodehavender kan blive påvirket udefra. Leverandører og kunder i samme kæde reagerer på de samme usikkerheder.

Betalingsevnen bør derfor vurderes realistisk, og betalingsvilkårene bør fastsættes derefter. Virksomheden bør desuden have en likviditetsbuffer, der gør det muligt at holde sine egne betalinger i gang, selv hvis indbetalinger forsinkes.

Nationalbanken offentliggør to gange om året analysen Finansiel stabilitet, som sammenfatter vurderinger af og anbefalinger til den finansielle stabilitet i Danmark. Analysen belyser blandt andet, om der kan opstå sårbarheder i kreditinstitutternes kreditgivning, likviditetsstyring eller kapitalplanlægning.

Den indeholder resultatet af Nationalbankens halvårlige stresstest af, om de største kreditinstitutter har tilstrækkelig kapital til at håndtere en kraftig tilbagegang i økonomien. For en virksomhed med kreditorer og debitorer er det et redskab til at følge, om de banker og samarbejdspartnere, man er afhængig af, stadig står robust.

Offentlige frister ligger fast, uanset udsvingene i markedet, og skal betales til tiden. De private betalingsvilkår er derimod virksomhedens egne og kan justeres, når kundens betalingsevne ændrer sig.

Analysen »Global usikkerhed påvirker den finansielle sektor« er nr. 13, 3. juni 2025. Den peger på højere amerikanske toldsatser, global usikkerhed og cybertrussel. For virksomheder følger heraf, at betalingsevne og tilgodehavender kan påvirkes udefra.

Finansiel stabilitet udgives to gange om året og indeholder halvårlig stresstest af de største kreditinstitutter. Offentlige frister ligger fast; private betalingsvilkår kan justeres.