Kreditvurdering af SMV'er: hvilke nøgletal ser banken på?

Kreditvurdering af SMV'er: flere nøgletal end regnskabet

Bankens kreditvurdering af en SMV bygger ikke kun på regnskabets bundlinje. Siden 2020 har banker været forpligtet til at indarbejde ESG-risici i deres kreditvurderinger. Med lovforslag L 193, fremsat af Erhvervsministeriet i april 2025, skærpes kravene, så små og mellemstore virksomheders bæredygtighedsdokumentation får direkte indflydelse på deres lånevilkår og adgang til kapital (Grant Thornton).

Vurderingen har derfor to spor: klassiske likviditets- og cashflownøgletal, hvor debitordage (DSO) og arbejdskapitalens omløb er blandt de mest direkte aflæselige, og ESG-data, som banken i stigende grad indsamler og lægger ind i sine kreditmodeller.

Ved siden af DSO er det klassiske nøgletal i vurderingen: soliditet (egenkapitalandel), likviditetsgrad og quick ratio, overskudsgrad, afkastningsgrad, EBITDA og EBITDA-margin, rentebærende gæld/EBITDA, gældsætningsgrad (gearing) og rentedækningsgrad. De dækker finansiering, likviditet, indtjening og evne til at bære renter.

DSO: nøgletallet der afslører din likviditet

DSO står for days sales outstanding og kaldes på dansk debitordage. Det viser, hvor mange dage der i gennemsnit går, fra du udsteder en faktura, til pengene lander på kontoen.

Formlen er: DSO = (Tilgodehavender ÷ Omsætning i perioden) × Antal dage i perioden. Har du for eksempel 180.000 kr. i udestående tilgodehavender ved udgangen af en måned og har faktureret for 600.000 kr. over de seneste 90 dage, bliver regnestykket (180.000 ÷ 600.000) × 90 = 27 dage (payfriend.io).

Et højt DSO er penge, du har tjent, men endnu ikke kan bruge. Du kan have en travl måned med mange salg og alligevel mangle penge til at betale løn, hvis kunderne betaler langsomt; DSO er broen mellem resultatopgørelsen og bankkontoen.

Et stigende DSO er samtidig et tidligt advarselssignal. Det kan betyde, at kunder begynder at få betalingsproblemer, at betalingsbetingelserne er for løse, eller at rykkerprocessen ikke er konsekvent nok. Ligger DSO i intervallet 45-60 dage, er cashflowet typisk presset, og det er ofte her, rykkerflow eller kreditvurdering halter (payfriend.io).

Tallet giver først mening sammen med DPO (days payable outstanding — din egen betalingstid over for leverandørerne) og cash conversion cycle. Cash conversion cycle udtrykker, hvor mange dage der i gennemsnit går, fra du betaler dine leverandører, til du får pengene fra dine kunder.

Kort DSO og lang DPO forkorter den periode, hvor du selv finansierer driften; lang DSO og kort DPO gør det modsatte. Når DSO overstiger den betalingsfrist, du har aftalt med kunderne, binder du i gennemsnit omsætning ekstra i ubetalte fakturaer, indtil kunderne betaler.

For banken er pointen ikke DSO i sig selv, men evnen til at omsætte tilgodehavender til kontanter. Mød derfor op med DSO opgjort over en fast periode — 30, 60 eller 90 dage — en aldersfordeling af debitorerne og en beskrivelse af rykker- og kreditproceduren.

Bruger du samme tidsperiode konsekvent, kan du sammenligne DSO over tid og spotte tendenser tidligt (payfriend.io).

DSO står ikke alene i vurderingen. Arbejdskapitalens omløb, DPO og cash conversion cycle beskriver, hvor længe penge er bundet i driften, og på balancen supplerer soliditet, likviditetsgrad og quick ratio.

ESG-data er blevet en del af kreditvurderingen

Siden 2020 har banker været påkrævet at indarbejde ESG-risici i deres kreditvurderinger. Med L 193, fremsat af Erhvervsministeriet i april 2025, bliver kravene markant skærpet: Finansielle institutter skal identificere og rapportere ESG-relaterede risici som en del af risikostyring og kreditvurdering. Det indebærer indsamling af ESG-data og en udvidelse af kreditmodellerne med klima- og bæredygtighedsfaktorer (Grant Thornton).

Kravene rammer ikke kun grønne lån. Bankerne vil i stigende grad vurdere virksomhedens miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold som en del af kreditvurderingen, og det gælder erhvervskunder bredt, herunder SMV'er (BDO).

ESG bliver en integreret del af bankernes forretningsmodel. For virksomhederne handler det ikke kun om at opfylde krav, men om at bruge dokumenterede indsatser som konkurrencefordel (Grant Thornton).

I Danmark kom fokus fra tilsynet. Finanstilsynet udstedte den 9. september et påbud til Danske Bank om at styrke håndteringen af ESG-relaterede kreditrisici ved erhvervskunder, herunder SMV'er.

Danske Bank har selv oplyst, at »arbejdet med at udvide og forbedre integrationen af kontroller til styring af ESG-relaterede risici i vores kreditprocesser og værditilbud er en strategisk prioritet«. Det inkluderer at lukke de huller, Finanstilsynet peger på, særligt for de resterende brancher og erhvervskunder (BDO).

Ifølge BDO betyder påbuddet, at banker — ikke alene Danske Bank — fremover vil stille skærpede krav til dokumentation af ESG-forhold, også for små og mellemstore virksomheder.

Manglende dokumentation kan mærkes på lånevilkårene

For SMV'er uden dokumentation eller planer for reduktion af f.eks. CO2-udledning betyder de skærpede krav, at de fremover vil få sværere adgang til finansielle ydelser (Grant Thornton). Manglende ESG-data eller omstillingsplaner kan påvirke finansieringsmulighederne, og virksomheder vil opleve øget fokus fra bankernes side (BDO).

Konsekvensen er ikke nødvendigvis et afslag, men placeringen i vurderingen. Bæredygtighedsdokumentation får direkte indflydelse på lånevilkår og adgang til kapital.

ESG er i højere grad blevet et konkurrenceparameter: Virksomheder med dokumenteret indsats står stærkere i dialogen med kunder, leverandører og banker (Grant Thornton).

Troværdigheden af de data, du fremlægger, er en del af vurderingen. »Når data bliver brugt i bankernes kreditvurdering eller i markedsføring, er det afgørende, at de er pålidelige,« siger Irene Hvid, Partner & Head of ESG hos Grant Thornton.

Hun peger på, at en revisorerklæring eller validering kan gøre en stor forskel — både i dialogen med banken og i forhold til kunder og investorer.

Sådan gør du dine nøgletal og ESG-data klar til banken

På likviditetssiden bør du kunne fremlægge DSO opgjort over en fast periode, en aldersfordeling af debitorerne, dine betalingsbetingelser og din rykkerprocedure. Det forklarer, hvor hurtigt tilgodehavenderne bliver til kontanter.

Fremlæg samtidig de klassiske nøgletal opgjort på samme faste periode: soliditet (egenkapitalandel), likviditetsgrad og quick ratio, overskudsgrad, afkastningsgrad, EBITDA og EBITDA-margin, rentebærende gæld/EBITDA, gældsætningsgrad (gearing) og rentedækningsgrad. Tallene skal kunne genfindes i regnskabet.

Suppler med DPO og cash conversion cycle, så banken kan se, hvor stor en del af driften du selv finansierer, og hvor meget arbejdskapital der kan frigøres ved kortere betalingsfrister.

På ESG-siden består opgaven typisk af flere dele: en ESG-screening og risikovurdering, et klimaregnskab og/eller ESG-regnskab, en omstillingsplan samt samlet rapportering og dokumentation til banker og investorer (BDO).

Lad tallene validere. Grant Thornton fremhæver, at validering af ESG-data er afgørende, når dataene bruges i bankernes kreditvurdering, og at en revisorerklæring eller validering kan gøre en stor forskel i dialogen med banken.

Rådgiveren peger samtidig på, at mange virksomheder gerne vil i gang, men er i tvivl om, hvad der er relevant at måle og rapportere. Start med at afklare målepunkterne, før du samler dokumentationen.

Har du grønne investeringer eller omstillingsprojekter på vej, kan du parallelt med bankdialogen undersøge finansieringsmuligheder via grønne puljer (BDO).

Spørgsmål banken stiller – og hvad du bør have svar på

Forbered dig på de spørgsmål, banken med stor sandsynlighed stiller: Hvad er dit DSO, og hvordan har det udviklet sig over de seneste perioder? Hvor stor en del af tilgodehavenderne er forfaldne, og hvordan følger du op?

Banken spørger også til de klassiske nøgletal på balancen og i resultatopgørelsen: soliditet (egenkapitalandel), likviditetsgrad og quick ratio, overskudsgrad, afkastningsgrad, EBITDA og EBITDA-margin, rentebærende gæld/EBITDA, gældsætningsgrad (gearing) og rentedækningsgrad.

Forbered korte svar: Hvad er soliditeten? Hvordan har likviditetsgrad og quick ratio udviklet sig? Hvad er EBITDA og EBITDA-margin? Hvor mange gange EBITDA dækker den rentebærende gæld? Hvad er gældsætningsgraden og rentedækningsgraden?

Har du et klimaregnskab eller ESG-data, der dækker dine væsentligste områder? Har du en plan for reduktion af CO2-udledning, og hvem har valideret tallene? Hvert svar bør bygge på et tal eller et dokument, ikke på en hensigtserklæring.

Et forhold skaber ofte forvirring: EU's loft for ESG-krav (VSME-loftet) begrænser, hvilke ESG-oplysninger en stor kunde må kræve af dig som leverandør. Loftet svarer til VSME-standardens basismodul på omkring 50 datapunkter, og Scope 3-tal ligger uden for.

Bankens kreditspørgsmål ligger også uden for loftet og er almindelige kommercielle spørgsmål, som du ikke kan afvise med henvisning til loven (verarca.dk).

CSRD-rapporteringspligten gælder i dag kun virksomheder med over 1.000 ansatte og en nettoomsætning over 450 mio. euro — i Danmark omkring 220 virksomheder (verarca.dk). Er din virksomhed ikke blandt dem, fritager det dig ikke for at svare konkret på bankens kreditspørgsmål om likviditet, CO2- og ESG-data og omstillingsplaner.